Skrevet af Peter rasmussen den 08-06-2019
hej Bente og Leif.
tak for lån af feriehytter i Kappeled nok en gang. Vi har jo prøvet det før, må man sige, men vi kan åbenbart ikke få nok. I år besøgte vi et glaspusteri i Bergdala i glasriket. Det var for os bestemt køreturen værd ca 300 km tur/retur.
Det er gratis at komme helt tæt på og snakke med pusterne og få vist og fortalt om hvordan de gør det. Der er en tilhørende butik, hvor man kan købe.
Et par timer i tårnet i stor mosen med madpakke, blev det også til. Der er meget fredfyldt. Ellers blev det til hygge på. terrassen i det pragtfulde vejr.
Med venlig hilsen fra os alle 4
lene og Peter
Hej Lene og Peter
Selv tak - og ja I har jo været i hytten et par gange eller 10 :-)
Vi får heller aldrig nok af Sverige - der er altid nye og gode oplevelser at få både ved hytten og på ture i området :-)
Det lyder bestemt som en tur værd at køre til glaspusteriet i Bergdala - det må vi prøve en gang.
Har I prøvet en tur med den kabeltrukne færge til Bolmsø, ...måske kunne det være et turforslag
Altid dejligt at høre fra Jer
Venlig hilsen
Bente & Leif
Skrevet af Joan Blæsbjerg den 03-03-2019
Hej Bente og Leif.
Smedjebo 30 A var en dejlig hyggelig og funktioniel base for familiens lille skiferie i Sverige (23. - 27. Februar 19). Trods februar havde vi det mest fantastiske forårsvejr, som vi nød meget. Men takket være snekanonerne på Isaberg Mountain blev det alligevel også den skiferie, vi havde ønsket os. Børnebørnene blev rigtig dygtige og sikre på ski. Alle fik vi udfordret hjernecellerne med aftenernes Seguence matchs.
Ved ankomsten formanede jeg godt og grundigt familien om vigtigheden og brugen af det nye affaldssystem, for efterfølgende at finde ud af, at det slet ikke var trådt i kraft endnu. Det grav anledning til en del morskab.
Venlig hilsen på familiens vegne
Joan Blæsbjerg
Hej Joan og familie
Dejligt at høre I har hygget Jer og Ja de er rene troldmænd på Isaberg til at have sne på bjerget.
Affaldsortering er på vej, som vi også har skrevet i mappen "Velkommen" - god ide at læse den ved ankomst ;-)
Der står en masse nyttig information og andet godt til Jeres ferieophold
I skal være hjerteligt velkomne en anden god gang
De aller bedste hilsener
Bente & Leif
Skrevet af Ole og Birthe. den 26-08-2018
Hej Bente og Leif.
Tak for en skøn ferie i Kappeled.
Vi var hele familien afsted, inklusiv svigerforældre, så det var en rigtig dejlig tur. Hytten var dejlig, men vejret gjorde at vi stort set kun opholdte os udendørs og nød trassen og omgivelserne. Kanoen blev flittigt brugt og hvor var det bare smukt at sejle på Nissan elven. Det var især en stor oplevelse for vores lille pige og vi er vist næsten kommet til at love at vi køber en kano derhjemme. Det blev også til mange dejlige gå ture i skoven og vi så da også en elgko med stor kalv. Det vil sige at det mest var numsen af dem vi så. Det blev også til en råhjort, en stålorm og traner. Så nogle fantastiske naturoplevelser. Alt i alt en rIgtig skøn tur og vi vil helt sikket gerne komme tilbage til Kappeled igen eller måske prøve en af de andre hytter.
Mange hilsener Birthe, Ole og resten af familien.
Hej Birthe, Ole og resten af familien
Vi er glade for at høre I alle havde en dejlig ferie
Ja, solskinstimerne har der været rigtigt mange af i år
Det er virkeligt en dejlig tur i kano på Nissan, den tager vi også tit selv og nyder freden og roen i fulde drag. Ind imellem tager vi madkurv og tæppe med og lægger til et godt sted ved bredden. Dyrelivet i naturen er helt fantastisk - her er der gode muligheder for at møde/se dyr i deres naturlige omgivelser. Lige nu er der også svampe og lingon "tyttebær" der skal kigges efter.
I skal være hjerteligt velkomne en anden god gang
De bedste hilsener
Bente & Leif
Skrevet af thomas Johansen den 05-08-2018
hej Bente og Leif
Tak for lån af Smedjebo 30 A. Vi var 8 afsted og pladsen i huset var rigtig god, der blev hygget med kortspil og sejlture. Området er fantastisk med mange oplevelser inden for 30 min kørsel. Tørken fik vi at føle da brønden løb tør hvilket ikke har været sket de sidste 20 år ifølge naboen, Brandvæsnet kom med vand hvilket var spændende for de mindre børn. Desværre ingen Elge i baghaven men Tranerne var klar hver morgen med højlydt morgensang. En rigtig god hytte med meget plads og vi havde en god ferie.
Vh Heidi og Thomas Nørregren Johansen
Hej Heidi og Thomas
Selv tak. Dejligt at høre I havde en god ferie i den tørre sommer. Vil gå over i historien som en ekstremt tør en af slagsen. Ja vi kan faktisk ordne mange ting - også frisk vand i brønden. Elge er meget sky og man skal være stille og lidt heldig for at få dem at se. Traner er jo heller ikke så tosset endda.
I skal være hjerteligt velkomne igen
Venlig hilsen
Bente & Leif
Skrevet af Peter rasmussen den 02-06-2018
Hej Bente og Leif.
Traditionen tro har vi så igen været på ferie i Kappeled. I år sammen med min bror og hans kone, som også var begejstret for hytten og stedet. Pragtfuldt vejr hele ugen, så det blev til korte ture i området med frokostkurven. Vi viste dem Fegen sø, Isaberg og Stormosen hvor vi var heldige at spotte en elg. Hvor heldigt. Turene gik så tilbage til den dejlige terrasse med grill og hygge. Fantastisk ferie.
Hilsen fra Nils Holger, Gerda, Lene og Peter
Hej alle 4
Det er rigtigt godt med gode traditioner ;-)
Rigtig godt at I så en elg, og Store mosse er bestemt et besøg værd. Der er så mange skønne steder i nærheden.
Og terrassen er altid et godt sted til hygge
Venlig hilsen
Bente & Leif
Skrevet af Matilda Holm den 31-05-2018
Hej Bente og Leif
Tak for lån af Smedjebo 30a. Det har været sådan en dejlig uge i det svenske
Vi har nydt det med vores to små børn, sejlet i kano og båd og bare
hygget på terrassen.
Der har været styr på det hele fra start til slut og vi
vil sende varme anbefalinger :)
På gensyn
Matilda og Jeppe
Hej Matilda og Jeppe
Dejligt at høre I har hygget jer.
Sverige er bestemt et godt land at besøge også med børn
I skal være hjerteligt velkomne en anden god gang
Venlig hilsen
Bente & Leif
Skrevet af Peter Rasmussen den 04-06-2017
Hej Bente og Leif!
Endnu engang mange tak får lån af jeres feriehus i Kappeled. Det er vel efterhånden blevet en vane og i år havde vi sådan set 10 års jubilæum i feriehytten.
Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig ferie sammen med min bror og svigerinde. De var også vældig imponerede over huset og beliggenheden, så de vil også med til næste år.
Vi hyggede på terrassen og tog nogle mindre køre- og gåture i området. Vældig afslappende og vejret var igen med os.
Vi vender helt sikkert tilbage igen næste år - hvis vi må låne huset!
Med venlig hilsen
Lene og Peter
Grenaa
Kære Lene & Peter
Tak for Jeres dejlige og altid positive tilbagemeldinger fra Jeres ferier i Sverige. Det er vi meget glade for.
I har virkeligt forstået hvad det vil sige at holde ferie i Sverige, og I har åbenbart fået 2 mere hooked på hytten og området.
I skal alle være hjerteligt velkomne igen.
Venlig hilsen
Bente & Leif
Skrevet af Bette (Elisabeth) Jensen den 19-04-2017
Hej Bente og Leif
Vi takker for et dejligt ophold i jeres skønne hytte i Kappeled. Vi havde meget skiftende påske vejr. Den ene dag stod den på pandekager bagt over bål og allerede næste dag var der hvidt over det hele og så stod den på at lave snemand hvor Felix 3 år lige måtte smage en bid af "næsen".
Vores søn kan varmt anbefale det lille værelse ved terrassen som "hjemme arbejdsplads" hvor han arbejdede fra den ene dag. Vi døbte det forfatterværelset med den skønne og inspirende udsigt. Også super fint internet adgang som virkede perfekt.
Desværre så vi heller ingen elge denne gang trods vores ferier i Sverige gennem 30 år. Vi så dog friske elg spor på grusvejen lige ved grunden og ved snak med dem fra danskerhytten i skoven fik vi af vide at de havde set en stor elg på grunden lige før "vores hytte". Så det har vi endnu tilgode ;-)
Vi fik gået en masse ture i det skønne område og løbeture i skoven blev det også til trods ferie ;-)
Vi håber at få lejlighed til at benytte en af jeres meget familie venlige hytter en anden gang.
Med Venlig Hilsen de 4 generationer
Finn & Bette (farfar og farmor)
Edel & Schønning (oldemor og oldefar)
Frans & Jannie (søn og svigerdatter)
Felix & Lulu (børnebørn)
Hej alle 4 generationer
Dejligt at høre I nød jeres ferie.
Det lyder til at I ved hvordan man kobler af og nyder livet.
Det med elgene er ofte tilfældigt, vi ser tit elge, når vi mindst venter det.
Men et er sikkert, man skal være meget stille, ellers er elgen væk før man får vent sig om. De er ret sky.
I skal være hjerteligt velkomne igen
De venligste hilsener
Bente & Leif
Skrevet af Siri Emma Brinch-Fischer Rasmussen den 13-03-2017
Fantastisk ophold i Smedjebo 30B ved Isaberg. Hyggelig og komfortabel hygge med perfekt balance mellem luksus og "vildmarkshygge". Dejlige omgivelser, nemt at komme til og fra Isaberg skisportssted og perfekt stand.
Alt i alt en fantastisk oplevelse, der var prikken over i'et på en skøn weekend. - Kan klart anbefales, hvis man ønsker en kort skitur til Isaberg.
Kun positive tilbagemeldinger herfra!
Kære Siri
Dejligt at høre I har nydt det.
Hytten er også fantastisk til en hel uge :-)
Så kan man rigtigt nå at mærke man har ferie
De venligste hilsener
Bente & Leif
Skrevet af Hanne Ganderup den 10-10-2016
Hej Bente og Leif,
Tak for lån af jeres dejlige hus, KAPPELED.
Vi har været 3 generationer afsted og vi har haft en skøn uge :-)
Ferien har budt på mange ting, men vigtigst af alt afslapning, hygge og samvær.
Der er blevet løst krydsord, læst bøger og lavet bålmad. Børnene har nydt haven - især gyngen var et hit. Vi har lavet skovtrolde af sten og mos, som vi har samlet i skoven. Vi har gået masser af ture, fundet svampe og kigget stjerner på den klare himmel.
Det har været en fantastisk oplevelse for både store og små. Vi kommer meget gerne igen!
De bedste hilsner
Johnny, Hanne, Casper og Ida
Farmor og Farfar
Bedste og Bedstefar
Tak for en fin beskrivelse af jeres ophold.
Vi kan genkende meget af det I har lavet/oplevet - det er jo lige hvad en ferie i Småland også kan byde på.
I skal være hjerteligt velkomne igen
De venligste hilsner
Bente & Leif